mandag den 10. september 2012

SCHOOL


Okay... så nu har jeg været her i snart to uger. De første mange dage har været rigtig rigtig hårde. Jeg havde svært ved at følge med i min kemitime så jeg skifte og endte med også at skifte frokosttid så jeg lige pludselig ikke havde nogen. Jeg prøvede at spise med nogle forskellige: nogle kunne ikke lide mig og omvendt. Så fandt jeg endelig nogle søde mennesker at spise med i fredag efter jeg havde efter ved at give op for min counselor og trænerne for alle sportsholdene svarede mig ikke uanset hvad jeg gjorde. Meeeen pigerne jeg spiste med skulle skifte frokost til den jeg havde før jeg jeg havde efterhånden fået nok så til sidst - i dag - fik jeg fat i min counselor og ændret min nye time til noget andet så jeg fik min forhenværende frokosttid. Udover det fik jeg også endelig fat i et sportshold (Cross Country) og havde min første dag på holdet i dag - rigtig god timing for det var i dag de tog billeder. Vi skal møde en anden skole i morgen og løbe mod dem men fordi jeg er ny skal jeg ikke løbe før næste gang. Den anden udvekslingsstudent Laura er også på holdet men jeg fik ikke det bedste første indtryk af hende men det kan jo være det ændre sig. Jeg synes tingene bliver bedre og bedre og jeg har fået noget ny energi til at kæmpe videre. Nu er mit eneste problem bare for mange lektier og for mange tests!

Rosa

torsdag den 16. august 2012

Familie i North Carolina

Nu har jeg både fået trøjen og familien, og jeg er bare super spændt! Trøjen er vildt fed, og jeg elsker ting med logoer på, selvom den er ret stor! Familien til gengæld er ikke stor: den består af en ung kvinde, Erin,  som skal være min mom i et helt år! Jeg skal bo i North Carolina, i en by der hedder Durham, som ligger næsten midt i staten. Det er en ret stor by - næsten på størrelse med Århus:) Jeg skal gå på en skole, der hedder Northern High School. Det er en skole, der har mange skoleaktiviteter og klubber (der er en der går ud på at spise is!) Skolen er, til forskel fra mange andre skoler i USA, rigtig glad for udvekslingsstudenter, og det er jo bare rigtig fedt for mig! Skolen starter desværre, to dage før jeg kommer, så det vil nok sige, at jeg allerede skal starte i skole om torsdagen, når jeg kommer om onsdagen! Jeg håber bare, jeg kan få Erin til at melde mig til noget sport (volleyball), så jeg kan starte, lige så snart jeg kommer!

torsdag den 26. juli 2012

Mit første indlæg

Ja...nu har jeg så også lavet en blog ligesom de mange andre, der også skal til USA lige om lidt. For om 35 dage rejser jeg til USA - faktisk har jeg nok været i USA et par timer ved denne tid, men det kommer nok lidt an på, hvor jeg bliver placeret henne af. Jeg har nemlig ikke fået en værtsfamilie endnu, men det gør ikke så meget, for jeg skal nok få en fed tur alligevel...selvom jeg er ved at dø af spænding, for at få at vide hvilken slags familie, jeg skal bo hos, og hvordan de er.

Jeg har lige været i København for at få lavet mit visum. Jeg var ret nervøs, da jeg skulle ind for man måtte ikke have nogen med, men det var egentligt ret fedt, for jeg fik lov til at snakke med nogle amerikanere (og det fik det hele til at virke mere virkeligt), og de var virkelig søde - dog var der en del vagter, og amerikanerne var ret onde mod dem, der kom fra Asien - men det lignede at de godt kunne lide mig, hvilket jeg er glad for. Nu går jeg bare og venter på mit visum ankommer...

Egentlig tror jeg ikke helt, det er gået op for mig, at jeg snart rejser om på den anden side af jorden, men det skal nok blive meget virkeligt, når jeg først kommer derover! Min mor er allerede begyndt at klamre sig til mig, som om hun aldrig skal se mig igen! Jeg tror, det bliver rigtig mærkeligt at skulle leve et helt år uden min familie...

-Rosa:)